Uniformen
Herunder er siderne angivet som hvis man havde uniformen på. Uniformen på billedet er Frederikkes, og den er ret slidt, hvis nogle undrer sig over farven :-)
Over venstre lomme:
Korpsmærke: Dette viser at spejderen er fra DDS. På de fleste nye uniformer er dette mærke broderet direkte på uniformen, men ældre uniformer har et DDS mærke syet må. Der er ingen regler for, hvordan dette ser ud.
Venstre lommes flap:
Gruppemærke/gruppebånd: Viser hvilke(n) gruppe(r) spejderen er fra. Mærket bliver udleveret ved indmelding. Vores er naturligvis "Blårævene"
Bunden af venstre lomme:
Årsstjerne: Viser hvor mange år man har været spejder. Udleveres hvert år til oprykning af lederne. Årsstjernerne går fra 1 til 10, og der skal kun være en syet på af gangen, så der skal ikke være 1, 2, 3 osv. ved siden af hinanden. Hvis man har været spejder i mere end 10 får man et 8-tal som syes på liggende for at symbolisere uendelig.
Højre lommes flap:
Danmarksmærke: Hvis man har et Danmarksmærke, så skal det sidder her. Det viser, at man er fra Danmark, og bruges i forbindelse med udlandsture.
Højre lomme:
Divisionsmærke: Dette mærke viser hvilken division spejderen er med i. Divisionen er en gruppering af spejdergrupper i et geografisk område. Vi er med i Jens Bang division for Aalborgområdet.
Venstre arm
Venstre arm er turmærker og lejrmærker. Det er mærker som spejderen får efter forskellige spejderture og lejre som han/hun har deltaget i. Disse mærker udleveres ofte i slutningen af eller efter turen. Rækkefølgen har ikke betydning. Det er fx divisionsturnering og MUS-lejr
Højre arm
Højre arm er kilometermærker, færdighedsmærker og forløbsmærker. Det er både officielle og uofficielle. Der er ingen regler om rækkefølgen på mærkerne.
Kilometermærker får spejderen efter at have gået et bestemt antal kilometer indenfor en specifik tidsramme. Disse mærker er ofte samlet øverst på armen.
Færdighedsmærker, som også hedder duelighedstegn/mærker, får spejderne når de mestrer en bestemt færdighed. Det er fx knivbevis, øksebevis, savbevis, samt uofficielle duelighedstegn som 10 min. tårn osv.
Forløbsmærker er mærker som spejderne tager over flere møder, med et specifikt tema eller læringsmål. Mange af disse mærker har forskellige niveauer, som passer til forskellige aldersgrupper. Eksempler på forløbsmærker er håndværk, klar dig selv, orientering og pionering, samt de meget populære uofficielle mærker som 24 timer i sovepose, shelty osv.